Opbevaring af bleer indtil vaskedag
Elskbars store wetbag kan sættes i en stor blespand og alle de beskidte bleer kan opbevares deri indtil vaskedag. Wetbagen er lavet af vandtæt TPU, så der kommer intet væde ud i spanden. Når det bliver vaskedag lægger du hele den store wetbag i vaskemaskinen og bleerne slynges ud i vask. Det er smart og enkelt.
Vi anbefaler at have to store wetbags, så du med det samme kan lægge en ny wetbag i spanden når den beskidte skal vaskes.
Elskbars store wetbag har en kraftig elastik i åbningen, så den sidder godt til rundt om spanden. Den passer perfekt i f.eks. Filur-spanden eller Knodd-spanden fra IKEA eller andre spande på ca. 50 L.
Denne store wetbag kan også bruges uden blespand. Den har en rem med knap, så du let kan hænge wetbagen på en knage på badeværelset eller du kan sno remmen rundt om åbningen og lade den stå på gulvet. Det er smart hvis du er på weekend hos bedsteforældrene og du skal have et sted at opbevare stofbleer til du kommer hjem igen.
Wetbagen kan også bruges til andet. Den kan f.eks. bruges til transport eller opbevaring af våde og beskidte flyverdragter på vej hjem fra børnehaven, til at pakke julegaver ind med eller som taske på ferien. Kun fantasien sætter grænser for brugen.
Vær opmærksom på at bruge begge stropper, hvis du hænger din wetbag op, så syningerne på stropperne ikke overbelastes og går op. Undgå også at overfylde din wetbag.
Specifikationer
Stor Wetbag
- Dimensioner
- 75 cm x 67 cm
- Materialer
- 100% polyester med TPU (thermoplastic laminate)
Vaskeanvisning
Vask
- Hvordan vasker man en wetbag?
- Vores store wetbag kan vaskes på op til 60 grader. Undgå skyllemiddel.
Tørring
- Hvordan tørrer man en wetbag?
- Vi anbefaler at vores wetbags lufttørrer, da tørretumbling kan ødelægge den vandtætte belægning.