Nyfødt moderne stofble Natural Newborn Twigs

19.00 $

Lækker og blød moderne stofble der kan bruges fra første dag. Den er lille og fin og passer perfekt om babys numse og lår og så kommer den i Elskbars mest populære print Twigs. Din baby vil elske at starte livet i en Elskbar stofble.

Stofbleen til den første tid

Elskbars Natural Newborn moderne stofble er designet specielt til nyfødte babyer. Den passer perfekt i størrelsen om den lille numse, den har bløde velsugende indlæg af bambus og den er let at brug for nye forældre.
Specielt for denne ble er de dobbelte elastikker ved lårene, som er ekstra gode til at holde den flydende afføring inde.
Du kan svøbe din nyfødte baby i Natural Newborn fra dag ét og de første to måneder (ca 2,5 kg til 6 kg), alt afhængig af din babys størrelse og vægt.

Elskbar Natural Newborn er en AIO-ble, men med vores smarte design kan indlæg knappes ud, hvilket forkorter tørretiden væsenligt. Hele bleen lægges til vask efter brug, da bleskallen har indbygget sug og derfor også bliver våd.

Nyfødt stofble twigs front

Bløde bambusindlæg

Din baby vil få virkelig bløde materialer mod den sarte og fine hud. Natural Newborns indlæg er lavet af tre lag velsugende blød bambus frotté. Indlægget måler 27 x 25 cm og kan foldes tre gange, så du opnår hele 9 lag sug. Du kan også vælge at folde indlægget en enkelt gang og derved opnå en endnu mindre stofblenumse.

At kunne folde indlægget på mange forskellige måder, giver dig mulighed for at tilpasse sugeevnen så det passer netop dig og din babys behov.

Du kan vælge at tilkøbe ekstra indlæg til dine newborn bleer. Så har du altid flere indlæg end bleskaller i omløb og det kan hjælpe på at nedsætte tørretiden. Samtidig kan du bruge de ekstra indlæg til at booste bleen til natten.

 

Nyfødt stofble twigs bag

Let at anvende for nye forældre

Din nyfødte baby skal skiftes rigtig ofte i starten – helt op til 10-15 gange om dagen. Derfor er det vigtigt at have stofbleer der er lette at bruge, så din tid og overskud kan bruges på at komme dig ovenpå fødslen og give din lille baby nærhed og tryghed.
Natural Newborn er virkelig let at bruge. Den har et enkelt indlæg der knappes i bleskallen og så er den klar til brug. Den skal vaskes, tørres og så er den klar til brug igen. Det er virkelig simpelt.

Du behøver ca. 27 stofbleer til den nyfødte baby, hvis du vil bruge dem på fuld tid. Læs mere i vores guide – Hvor mange stofbleer skal man have?

Specifikationer

Bleskal

Ydermateriale
100% polyester med TPU-laminat
Indermateriale
85% bambus
15% polyester

Indlæg

Materiale
85% bambus
15% polyester

Vaskeanvisning

Vask

Hvordan vasker man en moderne stofble?

Hele bleen skal lægges til vask efter brug. Du skal knappe indlægget ud før vask. Bleen vaskes på max 60 grader med en kold forvask. Afføring fra nyfødte er vandopløseligt og behøver derfor ikke fjernes før vask. Undgå skyllemiddel og brug af eddike.

Se detaljeret vaskevejledning til moderne stofbleer.

Tørring

Hvordan tørrer man en moderne stofble?

Vi anbefaler at indlægget hængetørrer, men kan tørretumbles på svag varme hvis nødvendigt. Den vandtætte bleskal, derimod, må ikke komme i tørretumbleren, da varmen kan ødelægge den vandtætte belægning og forkorte elastikkernes levetid.

Se detaljeret guide til at tørre moderne stofbleer.