Forberedelse
Før første brug skal du sterilisere din Elskbar Menstruationsdisk ved at koge den i 4-5 minutter. Så er den helt ren og klar til brug.
Inden du skal indsætte din mensturationsdisk, skal du start med at vaske hænderne. En spændt krop kan gøre indsættelsen sværere, så tag en dyb indånding og find en behagelig stilling. De fleste foretrækker:
At sidde på toilettet
At squatte med knæene fra hinanden
At stå med det ene ben oppe (f.eks. på kanten af toilettet)
Klem disken
Elskbar Menstruationsdisk er blød og fleksibel, så selvom den umiddelbart ser for stor ud til dit underliv, kan du nemt klemme den sammen for en nemmere indsættelse. Hold disken som en skål og klem den sammen til en oval eller ottetals-form. Sørg for, at det lille håndtag vender nedad og væk fra kroppen, når du indsætter disken.
Hvis du føler dig lidt tør (især hvis du prøver den uden for din menstruation), kan du fugte forkanten med lidt vand eller en smule glidecreme for at gøre processen endnu lettere.
Indsættelse
I modsætning til tamponer, der føres lige op, skal din Elskbar Menstruationsdisk følge kroppens naturlige kurve. Det betyder:
Vinkl den bagud mod halebenet, ikke lige op.
Skub den forsigtigt bagud i skeden, indtil den ikke kan komme længere og sidder lige under livmoderhalsen.
Når den er inde, kan du bruge en finger til at skubbe forkanten (den ende med håndtaget) op bag kønsbenet. Dette sikrer, at disken bliver siddende i spænd.
Hvis den sidder korrekt, bør du slet ikke kunne mærke den – kun ren, uforstyrret komfort.
Tjek om den sidder rigtigt
Når disken er på plads, skal den føles sikker og behagelig. Du bør ikke kunne mærke den – hvis du gør, eller hvis den føles som om, den glider, så fortvivl ikke. Brug en ren finger til at tjekke, om forkanten er ordentligt skubbet op bag kønsbenet. Ryst hofterne og dans en lille dans for at mærke at disken bliver siddende hvor den skal.
Hvis det ikke føles rigtigt (gør ondt eller hvis den glider ud), så tag den ud og prøv igen. Det er helt normalt at skulle bruge et par forsøg, før du finder den perfekte pasform. Giv dig selv tid og ro – snart vil indsættelsen føles helt naturlig.
Tip: Hvis du er ny til menstruationsdiske, kan det være en god idé at øve dig i at tage den ind og ud i badet – så bliver eventuelle små uheld skyllet væk med det samme!