Elskbar Kurv

Hvad gør man med afføring i stofbleen? Det er slet ikke så svært og ulækkert som mange tror.

Afføring i bleen:

Der er mange måder man kan fjerne afføringen på. Den letteste er, at benytte papirsindlæg, der fanger den faste afføring, som derefter smides ud. Hvis man ikke bruger papirsindlæg kan afføringen rystes af i toilettet, skylles med bruseren ned i toilettet eller fjernes med toiletpapir. Gør det der passer jeres familie bedst. Det kan virke lidt grænseoverskridende til en start, men det bliver hurtigt en rutine og slet ikke så slemt som mange til en start tror.

Hvis bleen kun er våd, lægger man den bare direkte i blespanden.

Hvis bleen er brugt til nat, kan man med fordel skylle indlæg grundigt inden de lægges i blespanden. Dermed undgår man at lugten sætter sig i indlæggene.

Ammebæ:

Hvis din baby endnu ikke er begyndt på fast føde, behøver man ikke fjerne afføringen. Ammebæ er vandopløseligt og kan derfor gå direkte i vaskemaskinen.

Opbevaring af beskidte bleer:

Brugte bleer kan opbevares i en large wetbag/pail liner som kan sættes i en stor spand. Mange bruger FILUR-spanden eller Knodd-spanden fra IKEA.

Både den vandtætte TPU belægning og indlæg har ikke godt af at ligge for længe og være våde. Derfor anbefaler vi at bleerne max ligger i 2-3 dage før de skal vaskes.

Brugte bleer må desuden ikke ligge i blød, da dette kan ødelægge den vandtætte belægning. Stofbleer skal opbevares så tør som muligt og gerne med lidt luftgennemstrømning (lad gerne låget på spanden sidde lidt skævt, så der kommer ilt til de brugte bleer).

Husk altid at knappe indlæg ud af bleskallen inden vask.

Læs også vores Vaskevejledning til moderne stofbleer.

Denne guide er en del af